Dagbog
28JUL.
Der er noget ved morgenlyset i en by, der får alt til at føles muligt – måden det falder over gulvbrædderne, støvpartiklerne, der svæver i luften, den stille summen af et sted, der lige vågner. Jeg stod ved vinduet i morges og bare åndede. Ingen planer, ingen hast. Bare vægten af frakken på mine skuldre og mindet om i aftes stadig varmt i brystet. Det er disse øjeblikke, jeg vil holde fast i.
Stemning: Reflective and soft, with an undercurrent of restless anticipation.
27JUL.
Der er noget ved morgenen i et rum, der ikke er mit — lyset bevæger sig anderledes, fanger kanten af ting, jeg ikke har lagt mærke til før. Jeg stod ved vinduet og indså, at jeg havde holdt vejret, ventet på noget, og måske var det noget bare dette: et stille øjeblik, hvor der ikke bliver stillet krav til mig. Silkekjolen føles som både rustning og trøst på én gang, og jeg tror, jeg forstår nu, hvorfor jeg altid beder om vindueslyset — det er det eneste, der ikke kræver noget tilbage.
Stemning: contemplative
14JUN.
Jeg fandt call sheet-et foldet sammen i min frakkelomme fra sidste sæson, og jeg indså, at det billede, der skræmmer mig en smule, altid er det, der er værd at gemme. Dagens lokation: en marmorbelagt hotelfoyers storslåede lobby. Insisterer altid på naturligt vindueslys — nogen vaner er den eneste kontinuitet, et ansigt som mit må få lov at beholde.
Stemning: assured